Skilte

tips til et lettere arbejde

Vil du gøre dit arbejde lidt lettere?

Læs vores artikler og få gode råd

Skilte til erhverv

Har du en butik, restaurant eller måske café ud til en gade, er et skilt en rigtig god måde at promovere sig på. Med et butiksskilt kan du blandt andet bruge det til at fremhæve et særligt godt tilbud, som forhåbentlig kan tiltrække kunder til at komme indenfor. Du kan også blot anvende det til at skabe synlighed i gadebilledet f.eks. med et logo eller lignende. Eller du kan reklamere for, hvad man kan få, hvis man træder ind i din butik eller restaurant. Det er især smart, hvis du har en mindre butik eller er nyåbnet og derfor gerne vil skabe opmærksomhed. Der er altså mange muligheder med skilte til erhverv, så det er bare at slippe fantasien løs og vælge, hvad du ønsker at fremhæve på dine skilte.

A-skilte til din butik

De skilte du oftest finder på gaden er af typen a-skilte, da de er robuste og modstandsdygtige over for vind og vejr. Samtidig er de dog utrolig fleksible og kan let klappes sammen og sættes ind i butikken, caféen eller restauranten ved lukketid. Skift også nemt indholdet på dine skilte ved at fjerne beskyttelsesplasten og indsætte nyt. Plasten sørger for at passe godt på dine plakater, da de både har UV-filter og er vandtætte. Og skulle det ske, at plasten ikke kan holde til mere, bliver beskadiget eller noget tredje, så har du mulighed for at tilkøbe ny beskyttelse plast. Du behøver altså ikke at købe et helt nyt skilt, og får dermed en prisvenlig løsning, der kan holde i mange år.

Skilteholdere på fod

Er du på udkig efter et lidt mindre skilt, der kan formidle f.eks. informationer i en lounge, til konferencer, messer eller på et museum, så er det en rigtig god idé at kigge efter en skilteholder på fod. Med sådan et lille skilt gør du informationerne let tilgængelige for besøgende, da de bliver placeret i en læsevenlig højde, som du selv kan indstille. Vil du gerne både skrive noget info og vise et billede, en grafik eller lignende, så er et plastskilt i A3 en yderst velegnet størrelse. Skal der ikke stå så meget på skiltet, eller vil du gerne spare på pladsen, så findes stativet også med et skilt i A4-størrelse.

Gadeskilte med tavle til din restaurant eller café

Et a-skilt med kridttavler er en sand klassiker på gaden. Med en sådan tavle har du mulighed for at personliggøre det, du gerne vil formidle. Skriv et sjovt citat, en joke eller noget tredje, der kan fange de forbipasserendes opmærksomhed. Det kan også være, at du har en restaurant eller café, hvor I ofte skifter menu eller kører med særlige tilbud. Så er det hurtigt lige at skrive det på tavlen og sætte den ud. Står regnen ned i stænger – så kan du også vælge at benytte skiltet indendørs, da du let kan tilpasse tavlens indhold, alt efter hvor det er placeret.

Butiksskilte der tiltrækker kunder

De fleste butikker gør brug af butiksskilte, for at skabe opmærksomhed hos alle forbipasserende. Placér dem på en måde hvor man ikke kan undgå at se dem og vær sikker på, at alles øjne rettes mod netop din forretning. Tænk over hvilket budskab du vil have frem og om du måske har nogle særlige fordele, tilbud eller rabatter som du kan reklamere med. Dette vil med garanti blive bemærket.

Gå ikke glip af disse kategorier

LagerreolerArbejdsbordeSækkevogneVærktøjsskabe