ekskl. moms
Hurtig levering
14 dages returret
Faktura til virksomheder
7 års garanti
+45 5940 0999info@ajprodukter.dk
Hurtig ordre
Tips & trends
9 trin - sådan brainstormer du på den rigtige måde

9 trin - sådan brainstormer du på den rigtige måde

De fleste har prøvet at brainstorme. Men de færreste har gjort det systematisk, hvor man bruger en metode for at nå frem til et resultat. Her er guiden til succesfuld brainstorming 
“Det er sjældent produktivt at brainstorme bare for at få nogle gode ideer. Der skal være en konkret udfordring, som man skal finde en løsning på,” siger Ole Svarrer.  

Han er kreativ konsulent hos Potentialehuset - en konsulentvirksomhed, der arbejder med udvikling af ledere og medarbejdere - og han coacher organisationer og virksomheder i at finde nye løsninger på små og store udfordringer.  

Her giver Ole Svarrer formlen på, hvordan man skaber innovative resultater og gode ideer gennem brainstorming.  
To kolleger brainstormer ved et whiteboard mens de drikker kaffe

9 trin - fra problem til færdig idé 

1. Identificer hvilken udfordring, der skal løses, og bliv enige om den. Et problem kunne fx være, at det er svært at koncentrere sig på kontoret, fordi der er meget privat snak mellem bordene. 
 
2. Beskriv med nøgterne observationer jeres praksis. Her skal I gå i detaljen uden at forklare og forsvare. 
 
3. Formulér et idéudviklingsspørgsmål, som både rummer problemet og den drøm, som I går efter. Fx: Hvad skal der til for, at der er mindre privat snak på kontoret, så medarbejderne bedre kan koncentrere sig? 
4. Gå i gang at komme med idéer. Kritisk vurdering og realitetstest er forbudt. Kvantitet er godt. 20 idéer er dobbelt så godt som 10 idéer. Skriv din idé op på en post-it, og sig den højt, så de andre i rummet kan tænke videre ud fra den. Ingen idéer er for vilde og urealistiske. Det er lettere at gøre en vild idé tam end en tam idé vild. 
 
5. Hvis energien trænger til at løft, kan I lave en negativ brainstorm - fx: Hvordan får vi mest mulig privat larm på kontoret? Mennesket har lettest ved at se de negative. 
 
6. Prioritér idéerne efter forskellige kriterier - fx om de er meget eller lidt ressourcekrævende, om de gavner mange eller få, eller om de er lette eller vanskelige at gennemføre.
7. Vælg to-tre idéer ud, som I vil arbejde videre med. Det er oplagt at tage de lette, billige idéer, der gavner mange først.  Men en dyr (god) idé, kan måske gøres billigere? 
 
8. Kvalificér idéen med en idéstafet, hvor I både udsætter idéen for kritisk vurdering og gør den bedre med et nyt positivt blik. 
 
9. Skriv en realistisk handleplan, hvor der står hvem, der gør hvad hvornår. Det kan være en god metode at dele idéen op i flere mindre tiltag eller skridt, så I sikrer, at der faktisk sker en ændring. 
To kolleger brainstormer ved en whiteboardtavle. Den ene skriver mens den anden taler.
1. Effektiv idéudvikling tager tid. Sæt mindst en halv arbejdsdag af til selve idéudviklingen og tid bagefter til at føre idéen ud i livet. 
  
2. Gør kollegerne mentalt klar til idéudvikling. Find et andet mødelokale eller et alternativt sted end arbejdspladsen, og tag ja-hatten på. Man kan ikke finde på gode idéer med en nejhat eller en ’det kan ikke lade sig gøre-attitude’. 
 
3. Få en ekstern konsulent eller en kollega fra en anden afdeling til at facilitere dagen. Det er meget svært at se kritisk på egne vaner uden at forklare.

FAQ

Man brainstormer for at generere og udforske en bred vifte af ideer og perspektiver. Det er en kreativ proces, der fremmer nytænkning og problemløsning. Ved at stimulere frie tanker og undgå kritik åbner brainstorming op for innovative løsninger og skaber en åben og samarbejdende atmosfære, der kan føre til nye indsigter og muligheder.
For at lave en god brainstorm skal man skabe en åben og støttende atmosfære, hvor alle ideer er velkomne og ingen kritik eller vurdering forekommer i starten. Det er vigtigt at opfordre til deltagelse og aktivt lytte til hinandens ideer. Brug forskellige brainstorming-teknikker som fri association eller mind mapping for at stimulere kreativ tænkning. Husk at opsummere og evaluere ideerne på et senere tidspunkt.
En brainstorm kan se forskellig ud afhængigt af konteksten og de anvendte metoder. Typisk foregår det i en gruppe, hvor deltagerne sidder rundt om et bord eller i en cirkel. Der kan være et whiteboard eller en stor skærm til at notere og organisere ideer. Deltagerne bidrager med ideer ved at sige dem højt, skrive dem på post-its eller tegne dem som diagrammer eller mindmaps. Den visuelle præsentation af ideerne hjælper med at skabe overblik og understøtter dialog og videreudvikling af ideer.
Brainstorming blev udviklet af reklamemanden Alex Faickney Osborn i begyndelsen af 1940'erne. Osborn var medstifter af reklamebureauet BBDO og pioner inden for reklame og kreativ tænkning. Han udviklede brainstorming som en metode til at generere mange ideer og fremme kreativitet i gruppesammenhænge. Osborn introducerede konceptet i sin bog "Your Creative Power" og populariserede det som en effektiv tilgang til problemløsning og idéudvikling.
Negativ brainstorming, også kendt som revers brainstorming eller reverse thinking, er en metode, hvor man bevidst fokuserer på at generere negative eller dårlige ideer i stedet for positive. Formålet er at vende problemet på hovedet og udforske alternative perspektiver eller identificere potentielle udfordringer eller hindringer. Ved at identificere og udforske negative scenarier kan det hjælpe med at identificere potentielle risici eller svagheder og åbne op for nye muligheder for løsninger eller forbedringer.
Mindmap er en visuel hierarkisk struktur, der repræsenterer tanker og ideer. Det bruger billeder og nøgleord til at skabe forbindelser mellem dem. Brainstorming er en kreativ proces, hvor ideer genereres uden kritik eller evaluering. Mindmap kan bruges til at organisere ideer, mens brainstorming fokuserer på at generere et stort antal ideer på kort tid.
Mindmap bruges som en visuel metode til at organisere og repræsentere komplekse ideer, tanker og informationer. Det hjælper med at skabe overblik og strukturere tankemønstre ved at bruge nøgleord, billeder og linjer til at skabe forbindelser mellem dem. Mindmap kan være nyttigt til brainstorming, planlægning af projekter, notetagning, studie- og læringsaktiviteter samt problemløsning, da det fremmer kreativ tænkning, associationsprocesser og understøtter hukommelse og forståelse.
For at lave et mindmap:
1) Start med et centralt emne, skriv det i midten.
2) Skriv associerede ideer omkring det og forbind dem med linjer.
3) Udforsk hver ide og tilføj underemner ved at skrive dem og forbinde dem med linjer.
4) Fortsæt med at udvide og udforske, indtil du har en visuel oversigt over emnet.
For at ideudvikle effektivt kan man bruge forskellige tilgange. Start med at definere og forstå problemet eller udfordringen klart. Derefter bruger man teknikker som brainstorming, mind mapping eller analogisk tænkning for at generere et stort antal ideer uden kritik eller evaluering. Vælg derefter de mest lovende ideer og udforsk dem yderligere ved at stille spørgsmål, udføre research og vurdere deres levedygtighed. Iterér og finjustér ideerne baseret på feedback og evaluering for at nå frem til de mest innovative og praktiske løsninger.
For at få en god idé er det vigtigt at være åben, nysgerrig og opmærksom på omgivelserne. Gennem research, eksponering for forskellige perspektiver og inspirationskilder samt udforskning af forskellige tilgange og metoder kan man stimulere sin kreative tænkning. Det er også nyttigt at skabe et miljø, der fremmer kreativitet og deling af ideer, samt at være villig til at tænke uden for boksen og afprøve nye tilgange.

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.
Vent venligst...
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik