Når ulykken er ude: Førstehjælp på arbejdspladsen

At arbejdspladsen har rutiner og udstyr til, når ulykken er ude, kan være livsafgørende. Ved at undersøge alle risici, have klare oplysninger og rutiner samt sørge for det nødvendige førstehjælpsudstyr bliver arbejdspladsen ikke bare mere sikker, men hjælper også dig og dine kolleger med at agere rigtigt i tilfælde af en ulykke eller sygdom på arbejdspladsen. 


Første skridt til en mere sikker arbejdsplads er omhyggeligt at gennemgå, hvilke ulykker og sygdomstilfælde, der kan opstå på din arbejdsplads. At foretage en tilbundsgående risikobedømmelse er afgørende for, at arbejdet med arbejdsmiljøet fungerer. Risici er ofte forskellige afhængigt af virksomheden. Håndtering af maskiner kan for eksempel forårsage klemskader og på arbejdspladser, hvor der håndteres kemikalier, kan ætsningsskader eller øjenskader udgøre en potentiel fare. Sørg for at dokumentere de forskellige risici for at forhindre dem i at ske igen.

Korrekt og komplet førstehjælpsudstyr

Ifølge Arbejdstilsynet skal alle arbejdspladser have passende førstehjælpsudstyr. Det skal være tilpasset efter de risici, der findes i virksomheden og antallet af ansatte samt være varselsmærket med skilt og let tilgængeligt. Hjælpeudstyr, der er godt at have på arbejdspladsen, inkluderer blandt andet brandskadekit, kompresbind, sårservietter, øjenskyl og hjertestarter. Væghængte førstehjælpstavler er effektive til hurtig og nem hjælp og førstehjælpstasker er praktiske at have lige ved hånden, når ulykken er ude, og dækker de fleste behov.
Skab også rutiner om, hvem der tager sig af udstyret – udpeg en person, der er ansvarlig for, at udstyret fungerer og suppleres, når det er nødvendigt. Sæt alle vigtige oplysninger op på et synligt sted, f.eks. en opslagstavle, med information om, hvor førstehjælpsudstyret befinder sig, opgavefordeling mellem medarbejdere, telefonnummer til alarmcentral og taxi samt adresse og eventuel kørselsvejledning til din arbejdsplads.

Kursus i førstehjælp – en billig livsforsikring

Alle ansatte, herunder vikarer og elever, skal have komplet information om de forskellige risici og hvordan førstehjælp er organiseret. Hvem gør hvad, når der sker noget? Det kan være afgørende ved en alvorlig hændelse.
– Det mest almindelige problem er, at du ikke tør handle, når ulykken er ude. Med den rette undervisning og viden føler du dig mere sikker og er parat til at blive involveret i mulige ulykker eller krisesituationer, forklarer Gunilla Reuterberg, certificeret HLR-instruktør og pædagogisk vejleder i førstehjælp for svensk Røde Kors.
Gunilla anbefaler at deltage i et førstehjælpskursus mindst hvert andet år for at holde sin viden opdateret.
– Jo flere, der er uddannet i førstehjælp, jo bedre. Det er også vigtigt ofte at udføre øvelserne i praksis for at have dem i frisk erindring. Det er virkelig en billig livsforsikring, siger Gunilla.

 

Når ulykken er ude: Førstehjælp på arbejdspladsen

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder
Vent venligst...
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik