Opbevaring med finesse

Opbevaring med finesse

At tilpasse din opbevaring efter din måde at arbejde på er et must for et fleksibelt og organiseret miljø.

 

Med eget design og egen produktion inden for virksomheden udvikler AJ Produkter smart opbevaring, der forbedrer folks arbejdsplads. Seneste nyt fra AJ er møbelserien QBUS, resultatet af designeren Elin Basander Andrés vision om kontorindretning, som kan tilpasses efter behov – især når det gælder opbevaring.

 

– QBUS består af fleksible møbler, der kan tilpasses, når arbejdspladsen ændrer sig. Møblernes alsidighed gør det nemt for kunden at finde den rigtige løsning og giver os mulighed for at tilbyde et spændende og aktuelt sortiment, fortæller, Elin Basander André, en af AJ Produkters in-house designere.

 

Fra idé til færdigt møbel

Serien er udviklet i tæt samarbejde med AJ’s møbelfabrik i Slupsk, Polen. Her tager blandt andet bogreoler, skriveborde og skabe form. På AJ Produkters anden fabrik, AJ Metal Design i Trnava, Slovakiet, fremstilles vores egne omklædningsskabe, opbevaringsskabe og reolsystemer i metal. At have produktionen inden for virksomheden er en effektiv måde at holde øje med hele processen på lige fra design til det færdige møbel til kontrol af miljøpåvirkning, arbejdsmiljø og kvalitet.

–Vi fokuserer altid på kundens behov, når vi udvikler nye produkter og lader dette ligge til grund for vores produktudvikling. Med QBUS kan du eksempelvis nemt tilpasse dine kontormøbler og gøre dem personlige. Du kan komplementere dit opbevaringsskab med en smart, indvendig krog til ophængning af din jakke eller taske samt supplere med skuffeindsatser til dine småting, fortæller Elin.  

 

Opbevaring med fleksibilitet

Nutidens arbejdsplads stiller høje krav til opbevaringsmøbler – og mange vælger at fokusere på inventar, der udfylder flere funktioner. Opbevaringsmøblerne i QBUS-serien har glatte bagsider, hvilket gør det nemt at placere dem fritstående, f.eks. i et åbent kontorlandskab for at skærme af. Serien giver desuden mulighed for variation. Her kan smart, væghængt opbevaring, skabe med skydedøre og klassiske skabe blandes efter kundens behov. 

– Vi har ofte en sælger med til at komme med input, når vi starter et nyt projekt. De har stor viden om præcis, hvad der efterspørges på markedet lige nu samt hvad folk ønsker, deres opbevaringsmøbler skal kunne, forklarer Elin.

 

Løsninger til alle arbejdspladser

At AJ Produkter kan levere komplette opbevaringsløsninger til de fleste arbejdsladser, uanset om det er et lille kontor eller et stort værksted, er en stor fordel

– Styrken i vores opbevaringsmøbler er, at de er funktionelle og kan bruges i de fleste miljøer. Vores metalskabe passer eksempelvis lige så godt på kontoret såvel som på lageret. Vi tilbyder alt fra en enkel, billig opbevaringsløsning til nogle mere eksklusive møbler. Der er ganske enkelt noget for alle, slutter Elin.

Vent venligst...
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik