Bliv professionel ved whiteboardtavlen

Teknologi er fantastisk, men en klassisk analog whiteboardtavle kan være et glimrende værktøj til møder, præsentationer, brainstorming med mere. At skrive og tegne på en whiteboardtavle er en god måde at visualisere tanker, idéer eller budskaber på. Her får du 8 enkle tips, der kan hjælpe dig med at skabe engagement, næste gang du står foran en gruppe med whiteboardpennen i hånden.

 

  1. Brug gode whiteboardpenne. Alle ved, hvor irriterende det er med penne, der stopper med at virke midt i en præsentation eller ses dårligt på tavlen. Sørg for nye penne af høj kvalitet og i farver, der er nemme at se selv på afstand.
  2. Fokusér på formålet. Under kreative møder og brainstorming er det nemt at komme ind på andre spor end dem, der rent faktisk skal diskuteres. Hjælp deltagerne med at fokusere ved at starte med at skrive formål, mål eller spørgsmål, der skal besvares, op på whiteboardtavlen.
  3. Sænk farten. At skrive eller tegne på en whiteboardtavle er som at tale med publikum. Hvis du er stresset, giver du et usikkert indtryk og risikoen for, at resultatet bliver noget rod, der bare forvirrer de andre mødedeltagere, er høj. Sænk farten, træk vejret og brug et par ekstra sekunder på at illustrere budskabet.
  4. Tag dig tid til at skrive tydeligt. Dette hænger sammen med det foregående punkt. Skriv kun nøgleord ned i stedet for lange beskrivelser og skriv tydeligt, så alle kan læse det. Øv dig gerne på at skrive både små og store bogstaver på whiteboardtavlen inden mødet.
  5. Lær at tegne nogle enkle ikoner. Det er ofte lettere at huske billeder end tekst. Lær at tegne et lille sæt ikoner, som du kan bruge som visuelle metaforer.
  6. Visk væk efterhånden. Har du forladt et emne og er gået videre til et nyt? Visk alt det unødvendige på tavlen væk for at frigøre mere skriveplads, fjerne distraktioner og hjælpe gruppen med at fokusere på de rigtige ting.
  7. Organisér brainstormingen. I en åben diskussion kan du opdage, at det er muligt at kategorisere de tanker og idéer, der opstår. At organisere dem i kolonner eller sektioner på whiteboardtavlen kan være et godt visuelt hjælpemiddel.
  8. Skab en ”parkeringsplads”. Der kan nemt opstå idéer eller spørgsmål, der ikke er relateret til det pågældende emne. ”Parkér” disse punkter på en afgrænset del af whiteboardtavlen for at huske dem og vend tilbage til dem på et mere passende tidspunkt.

 

Du synes måske også om

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.
* Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik