- AJ Produkter
- Blog
- Arbejdsmiljø
- Kunsten at skabe orden
Kunsten at skabe orden
På en helt almindelig arbejdsplads er der ret mange ting. Værktøj, dokumenter, arbejdstøj, elektronik og meget mere. Hvis ingen af disse ting havde deres egen plads, ville arbejdsdagen hurtigt blive til én lang jagt efter tingene. Derfor er det vigtigt, at de rigtige ting er på den rigtige plads. Her finder du vores bedste tips til at skabe bedre orden på arbejdspladsen og de opbevaringsløsninger, der hjælper dig med at lykkes.

Sådan skaber du orden på lageret og i værkstedet
På lageret og i værkstedet er orden grundlaget for effektive arbejdsgange. Med den rette opbevaring bliver det nemmere at finde det, man har brug for, når man har brug for det, og at holde arbejdet i gang uden unødvendige afbrydelser.
Nogle enkle tips:
- Afmærk hylder, skabe og opbevaringsrum tydligt.
- Giv værktøj, materialer og forbrugsvarer deres egne pladser.
- Placer de mest anvendte værktøjer tættest på arbejdsstationen.
- Opret tydelige zoner for forskellige arbejdsfaser.
- Udnyt rummets højde ved at bruge hyldesystemer for at frigøre gulvplads.
Hvert minut, du bruger på at lede, er et minut, du ikke arbejder.

Sådan skaber du orden på kontoret
På kontoret handler orden ofte om at give dokumenter, udstyr og kontorartikler en fast plads. Det, der bruges hver dag, skal være let tilgængeligt, mens ting, der bruges sjældnere, kan opbevares i skabe og på hylder.
Nogle enkle tips:
- Saml ringbind, dokumenter og kontorartikler i skabe og på hylder.
- Giv opladere, udstyr og tilbehør en fast plads.
- Brug aflåselig opbevaring til følsomme dokumenter og værdigenstande.
- Skab personlig opbevaring til medarbejdere, der ikke har en fast arbejdsplads.
- Afmærk fællesarealer, så alle ved, hvad der hører hvorhen.

Sådan skaber du orden i omklædningsrummet
Omklædningsrummet fungerer bedst, når hver medarbejder har sin egen plads til tøj, sko og personlige ejendele.
Nogle enkle tips:
- Vælg garderobeskabe, der er tilpasset jeres behov.
- Placer skoforvaring tæt på indgangen.
- Adskil om muligt opbevaringen af arbejdstøj og privat tøj.
- Brug værdibokse til mobiltelefoner, nøgler og tegnebøger.
- Vælg skabe med ventilation til arbejdstøj, der skal luftes.

Sådan skaber du orden omkring genbrug og affald
En velplanlagt affaldshåndtering gør det nemmere at holde arbejdspladsen ren og velorganiseret. Når genbrug og affald har faste pladser, bliver det desuden lettere at opretholde orden over tid.
Nogle enkle tips:
- Placer affaldssorteringen der, hvor affaldet opstår.
- Afmærk affaldsbeholderne tydeligt.
- Tilpas beholderne i størrelse efter jeres behov.
- Skab rutiner for tømning og vedligeholdelse.

Sådan skaber du orden blandt dine værdigenstande
Mobiltelefoner, tegnebøger, nøgler og andre personlige værdigenstande har brug for et sikkert opbevaringssted. Med den rigtige type aflåselig opbevaring bliver det nemmere at holde orden og mindske risikoen for, at ting forsvinder.
Nogle enkle tips:
- Placer opbevaringsmøblet der, hvor det bruges mest.
- Afmærk rummene for at gøre det nemmere at bruge.
- Vælg et låsesystem, og tilpas antallet af rum efter jeres behov.





























































