De skjulte omkostninger på kontoret – sådan kan en billig arbejdsplads blive dyr i det lange løb

En stol, man ikke sidder godt i, et skrivebord, der ikke kan tilpasses, eller et arbejdsmiljø med for meget støj, forstyrrelser og uhensigtsmæssige arbejdsgange kan virke som små problemer. Men når friktionen opstår hver eneste dag, påvirker det både fokus, effektivitet, trivsel og i sidste ende virksomhedens økonomi.

- Hvis en medarbejder blot mister et par procents effektivitet om dagen, bliver den samlede omkostning hurtigt større end investeringen i det rette arbejdsmiljø,« siger Elisabet Nilsson, produktchef hos AJ Produkter.

– Mange accepterer nok, at "sådan er det nu engang". Man tænker måske ikke altid over, at det, der forstyrrer hverdagen, også får konsekvenser på længere sigt. Men den tid, man bruger på at lede efter det rigtige materiale eller det rigtige udstyr, eller møder, der ikke forløber som planlagt, er også noget, der koster, siger Elisabet Nilsson.

Forskning fra Linköpings Universitet viser, at lidt over halvdelen af produktionstabet ved sygefravær opstår, mens personen stadig arbejder – før eller efter sygemeldingen – snarere end under selve fraværet. Det tyder på, at den største omkostning ofte ligger i nedsat ydeevne i hverdagen, det vil sige når folk arbejder med smerter, træthed eller nedsat koncentration og derfor ikke kan yde på deres normale niveau.

– Ergonomi er en vigtig del af løsningen, men så skal man se længere end til indkøbsprisen, siger hun.

At mange virksomheder alligevel fokuserer på de direkte omkostninger, skyldes ofte den måde, budgetterne er opbygget på. Omkostningerne til udstyr er nemme at overskue, bogføre og sammenligne. Omkostningerne ved dårlige arbejdsgange er betydeligt sværere at få øje på.

Målet bør være at gøre det lettere at arbejde fokuseret, reducere unødige afbrydelser og skabe bedre forudsætninger for både samarbejde og restitution. Det kan i sin tur mindske de små, daglige effektivitetstab, som ellers bliver dyre over tid.

– Mange virksomheder undervurderer, hvor stor en betydning det daglige arbejdsmiljø har for, om folk har lyst til at starte hos dem – eller blive og præstere over tid, siger Elisabet Nilsson.