ekskl. moms
Hurtig levering14 dages returretFaktura til virksomheder7 års garanti

De skjulte omkostninger på kontoret – sådan kan en billig arbejdsplads blive dyr i det lange løb

Mange virksomheder ved præcis, hvad nye møbler koster. Men langt færre regner på prisen for en arbejdsplads, der skaber forstyrrelser, sænker præstationen og på sigt bliver dyr for virksomheden.
»Tilfredse medarbejdere, der trives, fører til bedre resultater,« siger Elisabet Nilsson, produktchef hos AJ Produkter.
De skjulte omkostninger på kontoret – sådan kan en billig arbejdsplads blive dyr i det lange løb
En stol, man ikke sidder godt i, et skrivebord, der ikke kan tilpasses, eller et arbejdsmiljø med for meget støj, forstyrrelser og uhensigtsmæssige arbejdsgange kan virke som små problemer. Men når friktionen opstår hver eneste dag, påvirker det både fokus, effektivitet, trivsel og i sidste ende virksomhedens økonomi.
- Hvis en medarbejder blot mister et par procents effektivitet om dagen, bliver den samlede omkostning hurtigt større end investeringen i det rette arbejdsmiljø,« siger Elisabet Nilsson, produktchef hos AJ Produkter.

Det kan være dyrt at vælge en billig løsning

Når virksomheder gennemgår arbejdspladsen, hænger mange sig let i indkøbsprisen. Det er en tydelig omkostning. Betydeligt sværere er det at måle, hvad dårlige arbejdsgange, unødige forflytninger, forstyrrelser og forkert belastning koster i form af lavere præstation.
Konsekvensen er ikke blot irritation i øjeblikket. Små afbrydelser, forkert belastning, høje støjniveauer og mangel på plads til fokuseret arbejde påvirker både fokus, arbejdsglæde og præstation. Hvis problemerne går så vidt som til sygemeldinger, tilkommer der desuden fravær, vikarer, oplæring og tabt produktion.
To medarbejdere siddende ved et bord kigger på en kollega som kommer ind i lokalet foran en whiteboard tavle
– Mange accepterer nok, at "sådan er det nu engang". Man tænker måske ikke altid over, at det, der forstyrrer hverdagen, også får konsekvenser på længere sigt. Men den tid, man bruger på at lede efter det rigtige materiale eller det rigtige udstyr, eller møder, der ikke forløber som planlagt, er også noget, der koster, siger Elisabet Nilsson.

 

Forskning fra Linköpings Universitet viser, at lidt over halvdelen af produktionstabet ved sygefravær opstår, mens personen stadig arbejder – før eller efter sygemeldingen – snarere end under selve fraværet. Det tyder på, at den største omkostning ofte ligger i nedsat ydeevne i hverdagen, det vil sige når folk arbejder med smerter, træthed eller nedsat koncentration og derfor ikke kan yde på deres normale niveau.

 

– Ergonomi er en vigtig del af løsningen, men så skal man se længere end til indkøbsprisen, siger hun.

Derfor er det ikke nok bare at købe billigt

At mange virksomheder alligevel fokuserer på de direkte omkostninger, skyldes ofte den måde, budgetterne er opbygget på. Omkostningerne til udstyr er nemme at overskue, bogføre og sammenligne. Omkostningerne ved dårlige arbejdsgange er betydeligt sværere at få øje på.
En kvinde sidder på en kontorstol og taler med en kollega som står ved siden af i det åbne kontor
–Man beregner udgifterne til udstyr, men mange virksomheder beregner ikke, hvad der skal til, før produktionen går i stå, eller hvad det koster at uddanne personalet, siger hun.

Det betyder, at en billig løsning let fremstår som økonomisk fornuftig, selvom den på sigt kan blive dyrere for virksomheden. Et mere relevant perspektiv, mener hun, er at vende spørgsmålet om: hvad koster det at fortsætte, som vi gør nu?

Sådan kan det rette arbejdsmiljø styrke lønsomheden

Målet bør være at gøre det lettere at arbejde fokuseret, reducere unødige afbrydelser og skabe bedre forudsætninger for både samarbejde og restitution. Det kan i sin tur mindske de små, daglige effektivitetstab, som ellers bliver dyre over tid.

– Mange virksomheder undervurderer, hvor stor en betydning det daglige arbejdsmiljø har for, om folk har lyst til at starte hos dem – eller blive og præstere over tid, siger Elisabet Nilsson.
Men en bedre arbejdsplads kræver mere end nye møbler. Også lyd, lys, arbejdsgange og adgang til det rette udstyr påvirker, hvor effektivt arbejdet fungerer.

– Start med at se på, hvordan arbejdspladsen reelt fungerer, og hvor der er ting, der forstyrrer eller driller. Tal med medarbetderne, og afprøv enkle tiltag først. Bedre ergonomi, færre forstyrrende elementer og mere variation i løbet af arbejdsdagen kan gøre en kæmpe forskel, siger hun.
En mand sidder ved et skrivebord på en kontorcykel og en kollega går mod ham med ryggen til