ekskl. moms
Hurtig levering14 dages returretFaktura til virksomheder7 års garanti

Forskeren: Glemmer vi pauserne, koster det dyrt

Mange arbejdspladser taler varmt om restitution, men færre gør pausen til en naturlig del af arbejdsdagen. Det er en fejl: Ifølge forskningen har korte pauser en afgørende betydning for både vores trivsel, vores arbejdsindsats og måden, vi fungerer på sammen.
-Vi kan ikke arbejde med afladede batterier, siger forsker og forfatter Lina Ejlertsson.
Forskeren: Glemmer vi pauserne, koster det dyrt
Pauser betragtes visse steder stadig som noget, der forstyrrer arbejdet, snarere end noget, der styrker det. Men at køre videre uden at fylde ny energi på fungerer sjældent ret længe.
To kolleger holder en pause i et hyggeligt loungeområde
– Tidligere talte man næsten udelukkende om restitution i fritiden, altså hvad vi skulle gøre for at have energi til at arbejde. Men i dag ved vi, at det ikke er så simpelt. Restitution skal finde sted både på arbejdet og i fritiden. Man kan ikke yde hundrede procent hele arbejdsdagen og så tro, at alt skal løses, når man kommer hjem, siger Lina Ejlertsson, ph.d. i folkesundhedsvidenskab, der har forsket i restitution i hverdagen på Lunds Universitet og nu er aktuel med bogen *Energireceptet*.
Hun definerer restitution som det at genopbygge de ressourcer, vi bruger i løbet af dagen. For at det kan lade sig gøre, skal arbejdspladsen også give plads til det. Pauser skal altså ikke ses som noget, man tager, når alt er overstået, men som en del af det, der får arbejdsdagen til at fungere.

– Jeg plejer at forklare det billedligt med at vi har batterier, der skal oplades. Vi kan ikke arbejde med afladede batterier. Med restitution kan vi trives bedre, blive gladere og få mere energi. Så er det ikke mærkeligt, at vi også kan fokusere bedre og arbejde mere effektivt.
To billeder der viser to der holder frokostpause og en der holder en pause alene mens hun ser på sin telefon

Arbejdspladsen skal gøre pausen mulig

Hvordan griber man det så an som arbejdsgiver? Lina Ejlertsson mener, at en arbejdsplads, der ønsker at fremme restitution, skal tilbyde flere forskellige typer miljøer: områder til socialt samvær, behagelige siddepladser til en hurtig pause og mere afskærmede steder til stilhed og ro. Også lysindfald, grønne planter og naturlige elementer kan spille en rolle for, hvor restituerende miljøet opleves.

– Vi ser tydeligt, at mennesker har brug for forskellige ting. En medarbejder, der arbejder i et kontaktfag, sidder i mange møder eller har mennesker omkring sig hele tiden, restituerer måske slet ikke bedst i frokoststuens summen. Så skal der også være andre alternativer.
Hos AJ Produkter, hvor vi arbejder med indretning og produkter til arbejdsmiljøer, tager vi afsæt i behovet for varierede pausemiljøer med løsninger til alt fra loungeområder til korte pauser mellem møder til mere rolige zoner til fordybelse og afskærmning.
Elisabet Nilsson, produktchef hos AJ Produkter.
– Viden om, hvor vigtig restitution er i løbet af arbejdsdagen, er øget de seneste år. En velplanlagt arbejdsplads skal have plads til både sociale områder og mere afskærmede steder, så flere kan finde en måde at restituere på, der fungerer for dem. Her vil vi gerne bidrage med løsninger til at skabe miljøer til restitution ud fra forskellige behov, siger Elisabet Nilsson, produktchef hos AJ Produkter.

Kulturen afgør, om pausen bliver til noget

Men for at pauserne rent faktisk bliver til noget, er det ikke nok med en arbejdsplads, der tilbyder de rette miljøer. Der skal også være organisatoriske forudsætninger som en rimelig arbejdsbelastning og plads til pauser. Desuden skal der være en kultur, som signalerer, at pauser er accepterede, og hvor restituerende aktiviteter opmuntres, fremhæver Lina Ejlertsson. På nogle arbejdspladser lever forestillingen om, at den, der tager en pause, "er doven", stadig videre.

– En vigtig nøgle er, at det ikke er nok blot at sige til medarbejderne, at de skal holde pause. Man er nødt til at se på kulturen: Hvilket syn har vi på pauser? Hvis chefen aldrig selv holder pause, bliver signalet ikke tydeligt, siger Lina Ejlertsson.
En kvinde sidder ved et skrivebord, mens en kollega står ved bordskærmen og taler med hende
Når der gives plads til afslapning i arbejdsdagen, mærkes det ikke kun hos den, der tager pausen, men også i, hvordan arbejdsgruppen fungerer.

– På gruppeniveau kan vi se forskelle i arbejdsmiljøet. Det kan blive mere åbent og trygt, når der er en imødekommende holdning til afslapning og pauser.
En kvinde sidder i et loungeområde mens en anden kvinde står op og taler med hende

Mikropauserne som alle kan starte med

Små pauser i løbet af arbejdsdagen kan gøre en større forskel, end man tror. Ifølge Lina Ejlertsson kan korte pauser både hjælpe os med at genoplade batterierne og afbryde belastningen i øjeblikket. Det vigtige er egentlig ikke, hvor lang pausen er, men at man tager den.

  • Kig ud ad vinduet i nogle få sekunder
  • Rejs dig op og stræk kroppen
  • Skift miljø i et kort øjeblik
  • Tag et par dybe, rolige vejrtrækninger
  • Tal med en kollega om noget helt andet end arbejdet

Vores eksperter hjælper dig gratis!

Vores eksperter hjælper dig med at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og præsterer bedre. Vi rådgiver dig om, hvordan du kan forbedre ergonomien og anbefaler løsninger, der fremmer sundhed, produktivitet og arbejdsglæde. Kontakt os, så finder vi den rigtige løsning til din arbejdsplads.
Type af organisation
Beskriv din sagBilag
Ved at klikke på »Send« bekræfter jeg, at jeg har læst persondatapolitikken.