15 tips – bliv verdensmester i smalltalk
En grundlæggende anerkendelse af hinanden
Du står i kø til kaffemaskinen på kontoret. Ved siden af dig står en person, som du kun har hilst på et par gange, og tavsheden begynder at gøre sekunderne temmelig lange.Hvad gør du? For nogle falder det ganske naturligt at hive et samtaleemne op af hatten og sludre løs. Andre finder det mere udfordrende at starte en snak ud af det blå. Og så er der dem, der er tindrende ligeglade og hellere vil kigge på deres telefon. For hvorfor skulle de starte en samtale om et ligegyldigt emne med én, de slet ikke kender?
Smalltalk er en udfordring, vi bliver stillet overfor adskillige gange i løbet af dagen på de fleste arbejdspladser. Og uanset om man mestrer den lette hyggesludder eller er som bambi på glatis, så bliver man nødt til at forholde sig til disciplinen smalltalk på en moderne arbejdsplads – en disciplin, der langt fra får den anerkendelse og opmærksomhed, som den fortjener.
Smalltalk er nemlig meget mere end en udveksling af overfladiske ligegyldigheder. Det er en helt grundlæggende anerkendelse af hinanden som mennesker, og livet bliver både nemmere og sjovere, når man lærer at smalltalke.
Smalltalk er begyndelsen på al god kommunikation
Heidi Jønch-Clausen er uddannet retoriker med en ph.d. i journalistik. Hun arbejder som kommunikationscoach hos EY, en af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder. Her underviser hun blandt andet revisorer i at smalltalke.“Det er en udfordring for overraskende mange mennesker at skulle smalltalke. De tænker, at en samtale skal indeholde nyttig information eller udmønte sig i et konkret resultat - og at smalltalk derfor er fuldstændig overflødig. Men der tager man fejl,” siger hun og uddyber.
“Man indleder altid en relation med smalltalk, som så kan føre til big talk og de mere forretningsorienterede emner. Man kommer fx ikke ind til et møde, åbner mappen med det samme og går direkte til forhandlingerne.”
”Smalltalken er som en dans, hvor man lige føler hinandens rytme, før man tager de næste trin.”
Uden smalltalk får du ingen social anerkendelse
Denne type tilsyneladende tomme, men stærkt værdiskabende kommunikation, som smalltalk er del af, kaldes fatisk kommunikation og blev introduceret i 1923 af antropologen Malinowski. Så det har været en anerkendt retorisk disciplin i 100 år, og Heidi Jønch-Clausen kalder det for den sociale lim, der binder os sammen.
“Smalltalk handler overraskende nok ikke så meget om, hvad der bliver sagt, men alligevel har den en super vigtig social funktion. Det er her, man gøder jorden for den gode stemning, og vi anerkender hinandens tilstedeværelse.”
Alle kan lære at smalltalke
Hun forklarer, at smalltalk er en essentiel del af det at netværke, og at det derfor i høj grad også er et karrierefremmende redskab.
“Alle situationer bliver nemmere og sjovere, hvis du kan smalltalke - uanset om du er på date eller til reception - og ligesom med alt andet er det også noget, du kan træne dig selv til at blive bedre til.”
“Det er klart, at det falder lettere for ekstroverte mennesker, men man skal absolut ikke kaste håndklædet i ringen, fordi man er mere introvert og skeptisk over for genren. Alle kan lære at smalltalke, og det er en helt ny verden, der åbner sig, når man bliver god til det. Og så vil man også begynde at nyde det. Det er i hvert fald min erfaring fra folk, som jeg har trænet i smalltalk,” siger hun.
Møbler, der kan fremme snakken på kontoret
15 tips til smalltalk fra Heidi Jønch-Clausen
1. Smalltalk virker kun, hvis du selv giderDu skal kun smalltalke, hvis du selv vil samtalen. Ellers gennemskuer din samtalepartner med det samme, at du ikke er til stede, og så får det modsat effekt.
2. Kend dig selv – dine styrker og begrænsninger
Vær bevidst om, hvorvidt du er introvert eller ekstrovert, og brug denne bevidsthed i smalltalken: Tal mindre, og lyt mere, hvis du er ekstrovert. Spørg mere og sæt flere ord på dine svar, hvis du er introvert.
3. Tal om noget, det er interessant, og læg mærke til, om din samtalepartner lytter
Det kan lyde banalt, at samtaleemnet skal være interessant, men det er let at falde i en fælde og fx tale om vejret. Bring noget nyt til torvs, og vær ikke bange for at skifte samtaleemnet, hvis det er udtømt. Det kan være pinefuldt at tale om noget superkedeligt i lang tid. Det har jeg selv prøvet en del gange.
4. Tal om dig, mig eller omgivelserne
Tre domæner, der altid er gode at tage udgangspunkt i: Dig, mig og omgivelserne.Fortæl noget om dig selv, eller spørg ind til den anden, fx “Hvordan kender du værten til festen?”. Eller tal om omgivelserne, fx “det er da en fantastisk beliggenhed,” eller “det var godt nok vanskeligt at finde en parkeringsplads.”
5. Komplimentér
Her er en sikker vinder. Alle elsker et kompliment, og du er allerede godt i gang med smalltalken med en enkelt indledning som: “Hvor er det dog nogle fede sko.”
6. Gør snakken positiv
På flere arbejdspladser kan der være en tendens til at mødes over brok, som trækker samtalen ned på et kedeligt niveau a la, “hvor er det dog en dårlig kantine.” Prøv i stedet at skabe positiv energi ved at spørge til, hvilke spændende projekter, den anden for tiden har gang i.
7. Tænkt på en nogenlunde 50/50 fordeling
Måske er du kommet godt i gang og synes, at det går glimrende. Men stop lige op, og tænk, om den anden kommer til orde. Det er en god tommelfingerregel, at der skal være en nogenlunde lige fordeling af taletid.
8. Kropssprog
Det åbne, imødekommende ansigt i form af smil er selvfølgelig altid godt, og lukket kropssprog med armene over kors er uhensigtsmæssigt. Vil du vide, om din samtalepartner er interesseret i, hvad du siger, er et lille cowboytrick, at se på samtalepartnerens fødder. Lyttes der aktivt, vil fødderne være vendt mod dig. Peger de derimod i en anden retning, kan det være et ubevidst tegn på, at din samtalepartner er på vej væk.
9. Smalltalk er smalltalk
Husk på, at smalltalk er den uforpligtende overfladiske samtale, der så senere hen måske kan føre til big talk. Så lad være med at lægge ud med at berette om din mors problemfyldte behandlingsforløb på hospitalet.
10. Aktiv lytning
En udbredt fejl er, at man vil gøre sig interessant og derfor bare venter på et stikord, som med en god mængde vilje minder dig om, at du da også lige har hilst på dronningen.
Lyt godt efter, hvad folk siger, og stil opfølgende spørgsmål – og brug gerne de samme ord, som din samtalepartner i din respons. Det vidner om, at du faktisk hører efter.
Alle burde egentlig lige skrive sig fem emner bag øret, som dækker noget forskelligt, og som man lige kan hive op af hatten - en sjov anekdote kan man altid lige smide ind. Er der VM i fodbold eller folketingsvalg? eller har du lige læst om spændende ny forskning? Klæd dig selv på, og bliv mere interessant.
12. Undgå faldgruber
Der er nogle oplagte dont's, som du aldrig skal kaste dig ud i. “Hvor langt er du henne i din graviditet?” er en klassiker. Men der er også den mindre oplagte som fx “Har du børn?” Det kan være at vedkommende er ufrivilligt barnløs, og den er vanskelig at moonwalke ud af. Play it safe, så du undgår potentielle landminer.
13. Vælg et emne, som alle kan være med på
Man kan hurtigt fornemme, hvis der er én i gruppen, som finder snakken om Champions League usigeligt kedelig. Eller det kan være at snakken om babytøj ikke er for alle. Her giver det point, hvis du er den, der bevidst trækker samtalen over i et emne, hvor alle kan være med.
14. Stil åbne spørgsmål
Det gør en stor forskel, om du spørger, “Hvordan går det på arbejdet?” eller du indleder med, “Hvad er det mest spændende projekt, du sidder med for tiden?” Det første spørgsmål er alt for bredt og giver i virkeligheden ikke meget anden mulighed end at svare, at det går godt. Med det andet spørgsmål lægger du den lige til højrebenet for din samtalepartner, som kan fortælle om noget interessant.
15. Slut på en high note
Rund samtalen af med et, “Hvor var det hyggeligt at møde dig,” eller “ jeg håber, vi ses igen igen.” Det kan være svært at runde en smalltalk af, men slutter du på en high note, undgår du nemmere en akavet stemning og vil typisk efterlade et positivt indtryk.
