ekskl. moms
Hurtig levering
14 dages returret
Faktura til virksomheder
7 års garanti

NASA-forskning: Derfor skal du have planter på kontoret

Ekspert i stueplanter guider til, hvordan planter skaber en gladere og sundere arbejdsplads 

Grøn bølge i indretningen: Planterne overtager vores hjem og kontorer

Planterne har invaderet vores hjem. Aldrig har vores stuer været grønnere, og flere virksomheder fylder også kontorerne op med planter. Vi har simpelthen fået øjnene op for, at naturen er fed, og den gør os både gladere og sundere, fortæller Michala Kjær-Holm. 
 
Hun startede i 2015 virksomheden Greenify, der hjælper virksomheder med at skabe en unik og skræddersyet kontorbeplantning. Og der er sket rigtig meget i de seneste år. 

“For 5-10 år siden var det sådan noget med, at man bare lige stillede en plante ind, hvis kontoret trængte til lidt pynt. Nu arbejder man seriøst med planterne, når man planlægger indretningen - hvilke planter vil gøre sig godt på udvalgte steder.” 
 
“Det er ikke længere bare nok med den klassiske stuebirk. Ikke at der er noget galt med den, men folk vil bare gerne have noget mere, og med planter har man virkelig mulighed for at skabe sin helt egen stil,” fortæller hun. Og så giver hun lige et heads up: 
 
“Lad være med at skære hjørner og bruge plastikplanter. Det kan godt være, at de pynter en smule, men du får en brygdel af, hvad ægte planter giver dig. De er med til at grounde kontoret på en måde, der rækker langt ud over det æstetiske.”

Michala Kjær-Holm giver 5 grunde til at have planter på kontoret

1. Planter skaber glæde 
Sammenlign et kontor uden planter og et kontor med planter - der er ingen tvivl om, hvad der helt instinktivt virker mest indbydende. Planter booster æstetikken, og man kan virkelig hæve hele det visuelle niveau, hvis man gør lidt mere ud af det og tænker planter ind i indretning, så de

2. Planter renser luften 

Der er lavet adskillige undersøgelser, der dokumenterer, at planter er med til at rense luften for diverse skadelige stoffer og samtidig bidrager til et markant bedre indeklima. 
 
3. Planter øger luftfugtigheden 
For det første reducerer høj luftfugtighed tør hud, tørre øjne og irriterede luftveje. For det andet kan det forbedre komforten i et rum, især i vintertider, hvor opvarmning ofte kan tørre luften ud. Endelig kan en passende luftfugtighed også være gavnlig for andre indendørs planter, der forbedrer det samlede æstetiske udtryk i rummet.

4. Planter giver bedre akustik 
Planter er ganske enkelt med til at give rummet et bedre lydniveau, da de afbløder lyd, som ikke bouncer på glatte flader. På den måde har de samme funktion som lyddæmpende plader og gulvtæpper. 
 
5. Planter påvirker nervesystemet 
Du kender følelsen af at være mere rolig, afstresset og behageligt tilpas efter en gåtur i skoven. Man fortryder aldrig en tur ud i det fri, og det er også videnskabeligt bevist, at planter har en positiv effekt på nervesystemet, da de kan nedsætte stress og fremme trivsel og motivation.

5 planter Michala Kjær-Holm anbefaler til kontoret 

1. Guldranke (Epipremnum aureum): 

Guldranken er en fremragende plante til kontoret, da den er meget let at passe og kræver meget lidt lys. Den er også kendt for sin luftrensende egenskab, hvor den kan bidrage til at fjerne skadelige stoffer som formaldehyd og benzen fra luften. 

2. Sansevieria (Sansevieria trifasciata): 

Også kendt som svigermors skarpe tunge. Den er utroligt robust og kræver minimal vedligeholdelse. Og så er den i stand til at overleve under forskellige lysforhold og er kendt for sin evne til at rense luften ved at konvertere CO2 til ilt om natten, hvilket gør den til en ideel plante for et sundt indeklima. 

3. Gummitræ (Ficus elastica): 

Gummitræet er kendt for sine flotte, glansfulde blade, der kan tilføre et naturligt, dekorativt element til kontoret. Den trives i indirekte lys og kræver ikke meget vand. Desuden er den kendt for sin luftrensende egenskab, hvilket hjælper med at forbedre luftkvaliteten. 

4. Fredslilje (Spathiphyllum): 

Fredsliljen er med sine store blade også en meget tolerant plante, som trives med mere begrænsede lysforhold. Den er også kendt for sine luftrensende egenskaber, hvilket gør den til en oplagt plante for kontormiljøet. 

5. Zamioculcas (Zamioculcas zamiifolia): 

Den bliver ofte omtalt som ZZ-planten og er super hårdfør og kræver minimal pleje, hvilket gør den ideel til et kontor. Den kan overleve under forskellige lysforhold og kræver meget lidt vand. ZZ-plantens glatte, blanke blade tilføjer en attraktiv grøn dybde til kontoret. 

FAQ

  • Planter på kontoret skaber en mere indbydende og æstetisk tiltalende arbejdsplads, forbedrer luftkvaliteten ved at rense luften for skadelige stoffer, øger luftfugtigheden, forbedrer akustikken og reducerer stress ved at påvirke nervesystemet positivt.
  • Planter som guldranke (Epipremnum aureum), sansevieria (Sansevieria trifasciata), gummitræ (Ficus elastica), fredslilje (Spathiphyllum) og zamioculcas (Zamioculcas zamiifolia) er ideelle til kontorer, da de er lette at passe, kræver minimal vedligeholdelse og har luftrensende egenskaber.
  • Planter renser luften ved at absorbere skadelige stoffer gennem deres blade og rødder. Forskning, herunder fra NASA, har vist, at visse planter effektivt kan fjerne toksiner som formaldehyd, benzen og trichlorethylen fra luften.
  • Planter hjælper med at forbedre akustikken ved at absorbere lyd og reducere ekko. De bløde blade og jord i potterne dæmper lyd, hvilket skaber et mere behageligt lydmiljø.
  • Planter kan reducere stress og øge trivsel ved at skabe en mere naturlig og afslappende atmosfære. Det har vist sig, at nærværet af planter kan sænke blodtrykket og fremme en følelse af velvære og motivation blandt medarbejderne.

Vær den første til at modtage vores nyheder og gode tilbud

Vil du høre om unikke muligheder, nye produkter og historier om, hvordan du kan gøre din arbejdsplads lidt bedre? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og vær den første til at modtage vores bedste tilbud og nyheder.
Vent venligst...
*Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev accepterer du vores persondatapolitik