Find en kabelbakke, stikdåse, kabelkurv og alt indenfor kabler og stik

Mangler du tilbehør i høj kvalitet til stik og kabler? Så er du kommet til det rette sted. Hos AJ Produkter har vi et stort og alsidigt udvalg af alt indenfor kabler og stik til en lang række formål. Og selvfølgelig i en god kvalitet og til priser, alle kan være med på.

Få stikdåse med og uden jord

Er du på udkig efter stikdåser til gode priser? Så tag et kig i vores sortiment, hvor vi udbyder en masse forskellige modeller med forskellige udtag. Du kan blandt andet få stikdåser med forskellige udgange herunder; el, VGA, lyd, Cat6, USB og HDMI-udgange. Du skal blot vælge den model, der imødekommer dine behov bedst.
Vores stikdåser med mange forskellige udgangstyper er en smart løsning til et konferencebord eller andre arbejdsstationer, hvor man skal have forskellige udtag til forskellige behov. Her kan du både tilslutte laptops, opladere, projektorer og andet vigtigt udstyr, der bruges gennem arbejdsdagen. Put blot elpanelet i en kabelboks, som du også kan finde her på siden. Placér stikdåsen i kabelboksen for at skjule ledninger, så du samtidig sikrer struktur og orden på din arbejdsstation.
Du kan også få en praktisk stikdåse med seks udtag og overspændingsbeskyttelse samt strømafbryder. Denne løsning er tilpasset til montering i batteriskab, hvor du hurtigt kan få opladning uden at være nervøs for tordenvejr og overspændinger på elnettet

Kabelkurv, kabelsamler og kabelholdere til ethvert behov

Med vores kabelkurve, kabelsamlere og kabelholdere er det nemt og ligetil at sikre struktur og orden på dit arbejdsbord, når du arbejder. Vores kabelkurve forhindrer kabelrod og giver masser af plads til stikdåser og ledninger. De monteres under bordpladen, så det er nemt at rengøre området uden at blive viklet ind i kabler eller komme til at hive nogle kabler ud. Du kan også montere din kabelkurv på væggen ved skrivebordet, hvis du ønsker det.
Du kan også nemt og ligetil holde ledninger på plads med vores praktiske kabelsamler eller fleksible kabelholdere i hvid. Vores kabelholder kommer i 6-pak og er selvklæbende, hvilket sikrer, at dine ledninger bliver, hvor de skal være. De kan monteres på skrivebordet eller anden plan overflade, hvor du nemt kan trække ledninger gennem holderen for at have ledningen lige ved hånden, når du har brug for den. Dette er særlig en god løsning til dig, der skal have din mobiloplader tæt ved hånden i det daglige arbejde.