• Hurtig levering
  • 14 dages returret
  • 3 års garanti
0
Min indkøbskurv
Ekskl. moms (Skift)
Total
Pris/stk.
Antal
Produkt
Ingen produkter i indkøbskurv
Pris ekskl. moms:
150,-
Gå til kassen
Se indkøbskurv
OUTLET Projektsalg

Syv trin til et vindende omklædningsrum

Syv trin til et vindende omklædningsrum
Artikel

Uanset om omklædningsrummet er på arbejdspladsen, i fitnesscenteret eller idrætshallen, bør det tilbyde masser af opbevaringsmuligheder og plads til socialt samvær. Derudover bør det være let at holde orden af hensyn til dem, der tager sig af vask og rengøring. Her giver vi dig nogle tips til, hvordan du kan udnytte pladsen mest muligt – hele vejen fra indgangen og ind. 

 

1. Start med at se på gulvet

Måtter gør meget for trivslen og komforten i omklædningsrummet. Naturligvis er det vigtigt med forskellige typer måtter afhængigt af, hvilken nytte de skal gøre. Den første, en grov entrémåtte med skrabefunktion, lægges uden for døren for at holde snavs ude. Inden for døren er der brug for en måtte med høj absorberingsevne, der opsuger væde fra fodtøjet. Foran skabe og bænke i omklædningsområdet er måttens primære funktion at reducere risikoen for at glide. At en vådrumsmåtte også aflaster kroppen og bidrager til lyddæmpningen er en bonus, såvel som at materialet er hygiejnisk og let at rengøre.

2. Vælg opbevaringsløsning efter behov

Når det kommer til omklædningsskabe har du flere forskellige modeller at vælge imellem. Baseret på rummets størrelse, det maksimale antal personer, der vil bruge det på samme tid, og hvilken type udstyr, der skal opbevares. Skal der være plads til store tasker, hockeystave eller lange overalls, er skabe i fuld højde påkrævet. Hvis det er nok med plads til en skuldertaske og jakke, er halvskabe et godt alternativ. En gylden middelvej i lokaler med pladsmangel kan være Z-skabe, der er to skabe i fuld højde, men som kun fylder for ét. 

Når du vælger et skab, bør du også se på detaljerne, for eksempel om skabet har ventilationshuller, der afleder fugt, ankerkroge eller bøjle til at hænge tøj på samt gummidæmpede døre til lydsvag lukning. Afslut med låse – dørhåndtag til hængelås, hvis der er mange brugere, cylinderlås med nøgle, hvis skabene er personlige.  

3. Tilføj skabe til sikker opbevaring

Du kan også indrette rummet med andre typer skabe, for eksempel til at låse værdigenstande inde. I de tilfælde behøver de, der bare vil låse deres mobiltelefon, smykker og nøgler inde, ikke at optage et helt skab. For at undgå unødvendig trængsel inde i omklædningsområdet kan det være smart at placere disse værdiskabe og smårumsskabe nær indgangen 

4. Husk på at have ekstra aflægningsplads

Nogle gange vil mange mennesker bruge omklædningsrummet på samme tid, men selv da skal der være plads til at bevæge sig på. Derfor bør du, hvis det er muligt, sørge for masser af luft mellem rækkerne af skabe. Ved at kombinere med fritstående bænke og knagerækker skaber du flere aflægningsmuligheder. På den måde undgår du også, at bænkene foran skabene bliver rodet til med ejendele.

5. Lav plads til opladning, afslapning og holdsnak

På trods af navnet er et omklædningsrum ikke kun til omklædning. Det er også her, man samles for at tale med hinanden og lade op inden træning/kamp/arbejde og for at slappe af med vennerne efter dagens præstationer. Derfor kan en del af rummet med fordel indrettes med komfortable loungemøbler af forskellige slags for at skabe gode betingelser for socialt samvær og afslapning. 

En vægmonteret whiteboardtavle gør stor nytte, når det er tid til at tale strategi. Hvis vægpladsen er begrænset, anbefales en tavle på hjul, som let kan rulles frem ved behov. Komplementér gerne med grønne planter – hvilket dels øger trivsel og kreativitet, dels hjælper os med at fjerne stress.

6. Let rengøring og vask

Indsamling af snavset vasketøj er en del af den daglige rutine på mange arbejdspladser og i sportsklubber. Heldigvis er der mange produkter, der letter dette arbejde, lige fra enkle vasketøjssække, der hænges på mobile affaldssækkestativer til flotte vasketøjsskabe med indkasthul i døren samt lås, der holder uvedkommende ude. Derudover findes der en række forskellige vasketøjsvogne, der forenkler transporten af tøjet.

Rengøringspersonalet kan også have brug for en hjælpende hånd. Vælg derfor skabe, der enten har en heldækkende sokkel eller benstel, der gør det nemt at holde rent neden under. At udstyre rummet med affaldsbeholdere og kildesorteringsskabe med sorteringskasser bidrager også til en lettere rengøringsproces.

7. Vær forberedt på det uventede

Indimellem går tingene ikke helt som planlagt. Men med en førstehjælpstavle i omklædningsrummet er det heldigvis hurtigt at komme til undsætning, hvis uheldet skulle være ude. Tavlen indeholder et komplet sæt med plaster, forbinding, sårrens og meget andet – og da den er monteret på væggen, er den synlig samtidig med, at den ikke optager unødig plads. Perfekt.

Plus til arkitekter: Vores omklædningsskabe fås som BIM-objekt

Det er blevet lettere at tegne og foreskrive omklædningsskabe til virkelig flotte omklædningsrum. For nu er AJ Produkters komplette sortiment af veldesignede skabsserier tilgængelige som BIM-objekter. Vores skabe fås i flere varianter, størrelser og farver, og passer lige godt på arbejdspladser og skoler som i svømmehaller, fitnesscentre, idrætshaller og spafaciliteter. Vil du vide mere? Gå til BIMobject og se mulighederne, vi kan tilbyde dig. 

Relaterede produkter
Omklædningsskab Campus, 2 sektioner, 2 døre, 1800x600x500 mm, inkl. låse
Omklædningsskab Campus, 2 sektioner, 2 døre, 1800x600x500 mm, inkl. låse
Art. nr.: 11451
  • Inkl. indretning
  • Cylinderlås
  • Komplet modul
Ekskl. moms
Enkeltbænk Stadium, 6 knager, 1000 mm, grå
Enkeltbænk Stadium, 6 knager, 1000 mm, grå
Art. nr.: 237001
  • Grå højtrykslaminat
  • Elforzinkede knager
  • Stærk og robust
Ekskl. moms
Omklædningsskab Curve, 3 sektioner, buede døre, mørkegrå, sølvgrå
Omklædningsskab Curve, 3 sektioner, buede døre, mørkegrå, sølvgrå
Art. nr.: 1311153
  • Veludstyret
  • Buede døre
  • Eksklusivt og af høj kvalitet
Ekskl. moms

Denne artikel er tag'et med: