- AJ Produkter
- Blog
- Ergonomi på arbejdspladsen
- Knæsmerter på arbejdet – Årsager og løsninger
Knæsmerter på arbejdet – Årsager og løsninger
Knæsmerter kan have mange forskellige årsager – fra overanstrengelse til slidgigt i knæet. Knæsmerter er ikke ualmindelige, især for dem, der arbejder i fysisk krævende miljøer såsom lager og industri. Men hvad er egentlig årsagen til knæsmerter, og hvordan kan vi forebygge dem? Lad os se nærmere på, hvordan knæet fungerer, almindelige årsager til knæsmerter og effektive måder at bekæmpe dem på!
Hvordan fungerer knæet?
Knæet er et af kroppens største og mest komplekse led, der består af knogler, brusk, ledbånd og sener, som arbejder sammen om at give støtte og bevægelighed. Når vi går, løfter eller står i længere tid, arbejder vores knæ konstant og er derfor særligt udsatte for slitage og skader. Da vi også bruger vores knæ uden for arbejdet, kan det være svært at få tilstrækkelig hvile og restitution. Derfor er det vigtigt at træffe forebyggende foranstaltninger og sikre, at vi har de bedst mulige betingelser for at holde vores knæ stærke og sunde.
2.360,-
ekskl. moms
4.515,-
ekskl. moms
360,-
ekskl. moms
1.450,-
1.495,-
ekskl. moms
Laveste pris 30 dage: 1.495,-
1.666,-
1.960,-
ekskl. moms
Laveste pris 30 dage: 1.960,-
1.890,-
ekskl. moms
Hvorfor gør det ondt i knæet?
Som nævnt er der mange årsager til, at dine knæ kan gøre ondt. Skader pådraget under sport eller blot en forkert vridning af knæet kan forårsage smerter. Men fysisk arbejde belaster kroppen ekstra meget. Almindelige årsager til knæproblemer omfatter gentaget arbejde, forkert løfteteknik, mange timers stående arbejde på hårde gulve og tunge byrder. Det er ikke ualmindeligt at opleve smerter både på arbejde og i hvile.
Normale symptomer
- Hævelse
- Stivhed
- Nedsat bevægelighed
- Låste led
- Crepitus (knasende led)
- Ustabilitet
- Ømhed ved tryk
- Følelse af svaghed
- Vanskeligheder med at strække benet
Typer af knæsmerter og skader
Mindre overanstrengelse kan hurtigt udvikle sig til en mere alvorlig skade, der tager lang tid at helbrede. Her er nogle eksempler på sygdomme og skader, der kan opstå i knæene.
Slidgigt i knæet (gonartrose)
Slidgigt i knæet er en ledsygdom, der påvirker brusk i knæleddet. Brusken fungerer som støddæmper og gør det muligt for knoglerne i leddet at bevæge sig glat mod hinanden. Ved slidgigt nedbrydes brusken gradvist, hvilket får knoglerne til at gnide mod hinanden. Ensidig belastning, f.eks. knælearbejde, kan forværre slidgigt og forårsage smerter, både når knæet er i bevægelse og i hvile. Knæet kan også føles varmt og hævet, blive stift, låse sig fast og opleve en generel nedsat funktion.
Tip! Mange sundhedscentre samt private udbydere tilbyder slidgigtkurser, hvor du kan få fysisk eller digital hjælp til slidgigtproblemer.
Meniskskader
Menisken er to bruskplader, der sidder på hver side af knæskallen. De fungerer som støddæmpere og stabiliserer og beskytter knæet, når du bevæger dig. En meniskskade opstår normalt, når knæet vrides for meget (akut/traumatisk meniskskade), men kan også opstå på grund af aldersrelaterede forandringer (degenerativ meniskskade). En meniskskade medfører ofte, at knæet låser sig fast, at der opstår en skarp smerte, når knæet vrides, og at knæet føles svagt og stift.
Knæbursitis
Vi har cirka 150 bursae (væskefyldte sække) i vores krop, og betændelse i disse er særlig almindelig i knæene, hvor vi har i alt fire. Bursitis i knæet opstår ofte, når et knæ har været overbelastet eller udsat for pres i en længere periode, for eksempel når man knæler eller udfører gentagne arbejdsopgaver. Dette kan medføre, at en eller flere bursae bliver irriterede og betændte, hvilket ofte resulterer i hævelse, rødme og ømhed. Dette kan forårsage smerter både under træning og i hvile.
Overbelastning
Overbelastning af knæet er et almindeligt problem, der opstår, når knæleddet udsættes for mere belastning, end det kan klare. For eksempel kan forkert løfteteknik, dårlig muskelstyrke omkring knæet eller udstyr, der ikke giver tilstrækkelig støtte, føre til overbelastning. Det er almindeligt, at knæet derefter gør ondt, bliver hævet og stift, og at man føler en følelse af ustabilitet. To mere specifikke typer af overbelastning, der kan opstå, trods deres navne, selv på arbejdspladsen, er løberknæ (iliotibialbåndsyndrom) med smerter på ydersiden af knæet og springerknæ (patellar tendinopati) med smerter på forsiden af knæet.
Hvad kan man selv gøre ved knæskader?
I tilfælde af akut ubehag eller bløddelsskader er RICE-metoden effektiv til at lindre og reducere hævelse.
- Rest: (hvil) Stop straks aktiviteten og undgå at lægge vægt på knæet for at reducere en hurtig stigning i blodgennemstrømningen til området og forhindre yderligere skader.
- Ice: (Is) Afkøl området med f.eks. en ispose indpakket i et håndklæde for at lindre smerter og reducere betændelse. Afkølingsbehandlingen skal udføres med intervaller på ca. 10-15 minutter. Isen må aldrig komme i direkte kontakt med huden.
- Compression: (Kompression) Bandagér knæet, men ikke for stramt, med en elastisk bandage for at reducere hævelse og delvist begrænse blodgennemstrømningen.
- Elevation: (Hævning) Placer knæet højt, helst over hjertets niveau, f.eks. ved at hvile knæet på puder for at reducere hævelse.
Hvis du har stærke smerter, smerter der ikke forsvinder, eller har fået en akut skade, skal du altid søge professionel hjælp til diagnose og eventuel behandling og genoptræning.
Forebyggende foranstaltninger
Det er vigtigt altid at arbejde på en måde, der er skånsom mod kroppen. Men dette er især vigtigt, hvis du tidligere har haft smerter eller begynder at føle ubehag. Her er nogle produkter, der kan hjælpe dig med at få stærkere og sundere knæ – især i industrielt arbejde.
Ergonomiske arbejdsmåtter
En trykaflastende arbejdspladsmåtte er uundværlig, når man arbejder i længere tid på hårde gulve, som man ofte finder i værksteder og lagerhaller. En ståmåtte dæmper stød, når du sætter fødderne på gulvet, og beskytter ikke kun dine knæ, men også dine fødder, hofter og ryg. Læs mere om vigtigheden af at aflaste kroppen med en arbejdspladsmåtte. Vi har arbejdspladsmåtter, uanset om du arbejder stationært ved en pakkestation eller mobilt ved f.eks. et samlebånd.
Glem ikke, at du altid skal bære sko med god støtte og stødabsorbering, når du går på hårde gulve på arbejdet, og brug knæbeskyttere, når du knæler.
Løft ikke unødigt
Det er nemt at bære ting af vane, selvom vi ved, at de faktisk er for tunge eller uhåndterbare. At gøre dette dagligt er meget trættende, og i kombination med løft er det hårdt for knæene. Brug i stedet en vogn og spar din krop for unødvendig slitage. Vi har enkle vogne til mindre laster, robuste vogne til lange genstande, rummelige hyldevogne og solide rullecontainere.
Løftehjælpemidler – og den rigtige løfteteknik
Brug af løfteudstyr er en nem måde at forebygge skader på arbejdspladsen. Tunge løft belaster hele kroppen, men især ryggen og knæene. Vores sortiment omfatter alt det udstyr, du kunne have brug for, fra praktiske stablere til klassiske pallehejsere og løfteborde med en maksimal belastning på op til et par tons.
Tip! Læs vores blog om, hvordan du løfter med den rigtige løfteteknik, og lær mere om, hvordan du arbejder på en måde, der beskytter din krop.
Resumé
Knæsmerter på arbejdspladsen kan have flere årsager, fra overanstrengelse til dårlig ergonomi. Ved at forstå de almindelige årsager til knæsmerter og investere i de rigtige redskaber og teknikker kan vi arbejde hen imod et mere behageligt og sundt arbejdsmiljø. Pas på dine knæ – de bærer dig gennem livet!
FAQ
- Det første skridt er at aflaste knæet for at undgå yderligere irritation. Hvis smerterne skyldes stående eller stillesiddende arbejde, bør du tilpasse dit arbejdsmiljø. Brug en aflastningsmåtte ved dit hæve sænkebord, skift arbejdsstilling hyppigt, og brug en ergonomisk kontorstol eller ståstøttestol til at tage presset af leddene. Hvis smerterne er akutte, kan du anvende RICE-princippet (Ro, Is, Kompression, Elevation).
- Et overbelastet knæ mærkes typisk som en murrende, diffus smerte omkring eller lige under knæskallen (ofte kaldet "løberknæ" eller "springerknæ"). Smerterne forværres ofte ved aktivitet – som at gå på trapper, rejse sig fra en stol eller stå op i længere tid – og kan følges af en følelse af stivhed, især om morgenen eller efter længere tids stillesiddende arbejde.
- En meniskskade føles ofte som en skarp, lokaliseret smerte på enten inder- eller ydersiden af knæet, afhængigt af hvilken af de to menisker (leddets støddæmpere), der er beskadiget. Typiske tegn er også, at knæet hæver op, "klikker" under bevægelse, eller i nogle tilfælde føles låst, så det ikke kan strækkes eller bøjes helt.
- Du bør søge læge eller fysioterapeut, hvis knæet svulmer kraftigt op uden varsel, hvis du har oplevet et akut traume (f.eks. et vrid), hvis du har konstante smerter i hvile (især om natten), eller hvis dit knæ føles ustabilt og svigter under dig. Du bør også søge læge, hvis smerterne ikke aftager trods ergonomiske tilpasninger og ro i et par uger.
- Ved inflammation (betændelsestilstand) er kontrolleret ro og køling med is i kortere perioder effektivt til at dæmpe symptomerne. Du kan også mindske belastningen i hverdagen ved at bruge stødabsorberende sko eller indlægssåler samt en blød arbejdsmåtte, hvis du står meget op. I akutte tilfælde kan lægen anbefale antiinflammatorisk medicin (NSAID) eller en støttebandage.
- Det afhænger helt af, hvor tidligt du reagerer, og hvor god du er til at skåne leddet. En mild overbelastning kan med den rette aflastning og ergonomiske justeringer gå over på 2 til 4 uger. Er skaden mere dybdegående eller kronisk, kan genoptræningen og helingen tage fra et par måneder op til et halvt år.
- Ja, som udgangspunkt er moderat bevægelse godt, da det smører leddet og holder musklerne i gang. Dog skal gåturene foregå smertefrit. Hvis du får ondt, mens du går, eller hvis knæet hæver bagefter, bør du nedsætte distancen, undgå ujævnt terræn og sørge for at gå i sko med god stødabsorbering.
- Ja, i rigtig mange tilfælde er styrketræning den bedste medicin. Ved at styrke musklerne omkring knæet – særligt lårmusklerne (quadriceps) og ballemusklerne – aflaster du selve knæleddet, så det ikke skal bære hele din kropsvægt alene. Træningen bør dog altid ske kontrolleret og helst i samråd med en fysioterapeut, så du ikke overbelaster leddet yderligere.
- Et knæbind (kompressionsbind) kan være et glimrende redskab i en kortere periode. Det øger blodcirkulationen, giver varme og kan dæmpe en mild hævelse, samtidig med at det giver en følelse af stabilitet. Knæbindet fjerner dog ikke den underliggende årsag og bør ikke bruges som en permanent erstatning for styrketræning og ergonomiske forbedringer på arbejdspladsen.
- De tidligste tegn på slidgigt (artrose) i knæet er typisk "igangsætningsbesvær" – dvs. at knæet føles stift og ømt, når du rejser dig efter at have siddet stille, eller når du står ud af sengen om morgenen. Smerterne aftager ofte en smule, når leddet bliver "varmt", men kan vende tilbage som en dyb, murrende træthedssmerte efter længere tids belastning.
- Selvom slidgigt er en kronisk tilstand, kan du gøre meget for at holde smerterne nede:
- Hold dig aktiv: Cykling, svømning og styrketræning er skånsomme motionsformer, der smører leddet.
- Aflast på arbejdet: Skift mellem at sidde og stå. Brug en ståstøttestol til at tage belastningen af knæene, når du arbejder stående, og stå altid på en aflastningsmåtte.
- Sund vægt: Hvert overflødigt kilo belaster knæet direkte under gang.
