Vælg den rette måtte til dine arbejdsopgaver
Mangler du en måtte til din arbejdsplads, men er i tvivl om hvilken måtte, der passer til dine arbejdsopgaver? Så er du kommet til det rette sted. Her på siden finder du samtlige måtter, som hører til i miljøer som værksteder eller på lager. Nedenstående finder du en oversigt over hvilke formål og kvaliteter, de forskellige måtter besidder. Den alsidige arbejdsmåtte til ethvert behov
Gummimåtten eller arbejdsmåtten, som den også kaldes, kender vi fra miljøer som kontor og træningsrummet, da den er god til at give aflastning til ryg og knæ. Arbejdsmåtten er også hyppigt brugt på værksteder og på lageret, da den absorberer stød og støj og giver dig den komfort, du har brug for under længere stillestående arbejde. Ydermere mindsker denne gummimåtte sandsynligheden for, at du får spændinger og smerter i led og muskler. De fleste af vores arbejdsmåtter er desuden skridsikre. De står fast og har ergonomiske kvaliteter, der skåner og aflaster din krop i det daglige arbejde. ESD-måtten til elektronisk arbejde
ESD-måtten, eller den antistatiske måtte som den også er kendt som, bruges till arbejde med håndtering af følsom elektronik. Det kan hurtigt gå hen og blive bøvlet, når man arbejder med elektrostatisk afladningsudstyr. Derfor er det yderst vigtigt, at du har de rigtige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, før du tager hånd om dine arbejdsopgaver. I den forbindelse er det en stor fordel at have en ESD-måtte som fundament, når du arbejder med ESD, så du undgår statisk elektricitet fra elektriske komponenter. Praktisk svejsemåtte til værksteder og metalindustrien
Svejsemåtten er den ideelle måtte for dig, der arbejder i et hårdt miljø som eksempelvis metalindustrien. Måtten er udstyret med selvslukkende vinyl, så du ikke skal bekymre dig om gnister, svejsegløder eller varme spåner. Måtten er god til aflastning og er utrolig behagelig at stå på, da undersiden er fremstillet i blødt skum.Blød og elastisk vådrumsmåtte
Vådrumsmåtten er en plastmåtte, som er særdeles egnet til svømmehaller eller omklædningsrum. Med vådrumsmåttens behagelige bløde overflade, der er ligesom en skridsikker måtte, sikrer du både komfort og sikkerhed. Måtten er desuden drænende, så vandet løber væk fra den efterfølgende. Vådrumsmåtten er også fremstillet, så den minimerer risikoen for at glide – med andre ord; den perfekte måtte til alle våde rum, hvor man ellers kan risikere at snuble og glide.