Digital hængevægt

I mange brancher og sammenhænge er det nødvendigt at kunne veje forskellige genstande. Hvis emnet af den ene eller anden grund ikke kan lægges på en vægt og vejes, kan det være en mulighed at benytte en hængevægt.
En hængevægt er en vægt, man kan hænge op og som emnet, der skal vejes, hænges op i og vejes. En hængevægt benyttes ofte til vejning af babyer, men bruges også til mange andre formål. Det kan dreje sig om eksempelvis afvejning af foder og pyntegrønt eller til brug ved jagt, når byttet skal vejes. Også på et slagteri eller i et værksted kan en hængevægt være nyttig.
En hængevægt er let både at bruge og at tage med sig, for den hverken fylder eller vejer meget, og det kan være en fordel på jagtturen eller andre steder, hvor det ikke er praktisk at medbringe en større stationær vægt.

Hængevægte i flere vægtklasser

Hængevægte findes til flere vægtklasser. Skal man blot veje mindre sager, kan en hængevægt til 10 kg være tilstrækkeligt, mens der på eksempelvis jagtturen kan være behov for en hængevægt til 40 kg. Når man skal købe en hængevægt, kan man derfor med fordel tænke over, hvor tunge emner, man har brug for at veje, så man får købt den rigtige vægt.
Hvis man har brug for præcis og hurtig aflæsning, kan man overveje en digital hængevægt, hvor vægten vises med elektroniske tal, og man dermed ikke behøver nærstudere resultatet for at se, hvor meget emnet vejer.
En digital hængevægt er batteridrevet, og dermed behøver man altså ikke tænke på hverken forlængerledninger eller at finde en stikkontakt, når man skal veje en hare, en and eller måske en pose gran og man står et sted, hvor man ikke har adgang til strøm.

Hængevægt med viser

I stedet for en elektronisk hængevægt kan man vælge en hængevægt med viser, hvor vægten angives på samme måde som på en gammeldags badevægt. En hængevægt med viser kan bruges af alle, og her er der ingen knapper, man skal finde ud af hvordan virker, for her hænges emnet blot op og vægten aflæses på viserne.
Se vores udvalg af hængevægte her på siden og bestil med få klik din nye vægt allerede i dag. Vi står klar til at sende dine varer afsted, og har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller i chatten, hvor vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Gå ikke glip af disse kategorier

LagerreolerArbejdsbordeSækkevogneVærktøjsskabe